Skriv til os

Vi vender tilbage i løbet så hurtigt som muligt

    Dine oplysninger
    Hvordan skal vi kontakte dig?

    Skole, fritid og sport

    under dit high school ophold

    Holdmøde inden basketballkamp

    Som udvekslingsstudent kommer du til at gå i high school i USA, hvor det typisk vil være mandag – fredag. Her er det lidt anderledes end at gå i skole i Danmark, da du f.eks. har dit eget skab, hvor du kan opbevare dine bøger osv. Men du er også den, der skal gå fra lokale til lokale, da læren er den, der har fast lokale. Derudover, så er det vigtigt at komme til tiden under hele dit high school ophold, da det har lidt større konsekvenser, hvor det kan ende med, at du vil få eftersidning. Eftersidningen vil kunne gå ud over din fritid eller hvis du skal til sport efter skole. Det er derfor vigtigt, at du gør dit for, at du under hele dit high school ophold, klarer dig godt i skolen.

     

    Vælger du at tage på udveksling med sport, så vil sporten være en stor del af din hverdag, ligesom skolen. Du vil mandag – fredag, efter skole, have ca. 2 timers træning hver dag og kamp én gang om ugen. Dog afhængig af, hvilken sportsgren du dyrker, så er der en efterårssæson, hvor der f.eks. spilles amerikansk fodbold, en vintersæson, hvor der er basketball, og en forårssæson, hvor man kan spille fodbold eller prøve kræfter med f.eks. baseball. Så hvis du gerne vil prøve kræfter med andre sportsgrene end den du er taget afsted for at dyrke, så er der masser af muligheder for dette.

     

    Har du lyst til at læse mere om din hverdag i USA med sport, kan du her læse om de forskellige sportsgrene: amerikansk fodbold, basketball eller fodbold.

    Amerikansk fodboldspiller løber med bolden

    Nyd dit high school ophold

    Som udvekslingsstudent har du også fritid, hvor du kan være sammen med din værtsfamilie, venner og opleve ting. Du vil helt sikkert komme til at opleve den amerikanske kultur helt tæt på, om det er oplevelser med din værtsfamilie eller dine venner.

     

    Da du som udvekslingsstudent vil være populær blandt dem, du går i skole med, så vil mange være interesseret i at være venner med dig. Her er det vigtigt, at du vælger venner med omhu, da alting vil have større konsekvenser for dig. For at drikke alkohol i USA, skal man være 21 år gammel, hvorfor du ikke må drikke mens du er i USA. Det betyder dog ikke, at du ikke skal tage med til fester osv. Men det er vigtigt, at husker på, at hvis du bliver taget i at have drukket, så vil du højst sandsynligt sidde på et fly hjem dagen efter.

     

     

    Vigtigst af alt, så er det vigtigt, at du husker at nyde din tid i USA!